• Direktør har fået nok af nye skovsvin: »Beskæmmende, at folk synes, at skoven er en losseplads«

    المصدر: BDK Borsnyt / 25 يوليو 2025 06:15:28   America/Los_Angeles

    Goddag kære læser og velkommen til Berlingskes nyhedsoverblik »Metropol«, der denne uge leder efter skulpturer fra Frederiksberg, fortsætter i de sjællandske skove og slutter med et besøg i en helt særlig villa i Gentofte. Men først til en historie om, hvor trygge borgerne er i København. 1. Kriminalitet og tryghed i din bydel Kort fortalt: Tryghedsundersøgelsen lavet af Københavns Kommune tager hvert år temperaturen på borgernes tryghed, og hvor meget kriminalitet der anmeldes i hovedstaden. Og generelt er københavnerne trygge i deres nabolag. Perspektiv: Men der er store udsving i de forskellige bydele. Berlingske har i 13 historier fortalt, hvordan det ser ud på Østerbro, Valby, Ydre Nørrebro og alle de øvrige bydele i årets undersøgelse. 2. Skulpturerne er væk Kort fortalt: Efter 142 år på stedet har Haveselskabet nu rømmet sin have på Frederiksberg og overladt den til Slots- og Kulturstyrelsen. Perspektiv: Med sig har selskabet taget cirka ti skulpturer fra haven for at få dem solgt på auktion. Det skulle de ikke have gjort, lyder det fra politikere på rådhuset. Ifølge dem hører skulpturerne til i haven. 3. Farligt affald ender i Sjællands skove Kort fortalt: Private og offentlige skovejere på Sjælland kan konstatere, at skovsvin dumper asbestaffald i det grønne. Alene Naturstyrelsen i Nordsjælland har i år brugt cirka 200.000 kroner på at bortskaffe det sundhedsfarlige affald. Perspektiv: »Det er en byrde for skovene. Det er besværligt, og det er beskæmmende, at folk synes, at skoven er en losseplads,« lyder det fra Dansk Skovforenings direktør Anders Frandsen. 4. Langt færre cannabis-sigtelser Kort fortalt: Færre bliver taget af Københavns Politi for ulovlig cannabis. I 2019 blev 1.003 personer taget for at sælge og 4.502 for at besidde ulovlig cannabis. I de første seks måneder af 2025 er tallene henholdsvis 253 og 859. Perspektiv: Politiet forklarer det blandt andet med lukningen af Pusher Street på Christiania. Handlen er nu mere digital. Derfor bliver sagerne i dag efterforsket anderledes, lyder det. Tre hurtige Matas-rigmand sætter villa til salg til 55 millioner Den ligner en iskiosk – men her kan du blive døbt og begravet Kære studerende på CBS … Ugens udflugt Berlingskes Holger Dahl har været på sommerudflugt i arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensens selvtegnede hus i Gentofte. Det er ejet af Realdania og åbent for offentligheden på særlige besøgsdage. Huset er ifølge ham »et besøg værd«: »Huset er en sjov, venlig udgave af et arketypisk »arkitekthus« fra 1950erne.« Ugens steg Han frygtede »køleskabskoldt rugbrød og mad, der kom fra en spand«, men Joachim Talbro Paulsens bekymringer før maden på restaurant Paafuglen i Tivoli blev »gjort til skamme«. »Flæskestegen var eksemplarisk tilberedt, selvom der var tale om kamsteg, som kan være sværere at holde saftig end dens federe fætre fra ribben og nakke,« skriver han i sin firestjernede anmeldelse. Tak fordi du læste med. Har du ris, ros eller et godt tip fra hovedstaden til os, så er du altid meget velkommen til at sende det vores vej på metropol@berlingske.dk. https://www.berlingske.dk/metropol/direktoer-har-faaet-nok-af-nye-skovsvin-beskaemmende-at-folk-synes-at
شارك على،